22.7.11

Virrvarr om tvang i Morgenbladet

I dagens Morgenbladet har Virrvarr (Ida Jackson) en kronikk om tvang i psykiatrien. Hun sier tja til tvangsinnleggelser og nei til tvangsbehandling. Det er interessant at Marcia Angell har fått Virrvarr til ikke lenger å tro på kjemisk-ubalanse-i-hjernen-narrativen. Men det virker ikke som at Virrvarr har fått med seg at det er tvangsbehandling som er den tvangsformen som psykiatrikritikere alltid har vært mest kritiske til.

- Helsepersonell som slutter å se på pasienter som mennesker, finnes uavhengig av om vi forbyr tvangsbruk i morgen, skriver Virrvarr. Men ser hun ikke at helsepersonell som ikke klarer å se på pasienter som mennesker, ikke vil ha samme potensial til å kunne skade dersom vi kan velge bort dette helsepersonellet, ved at helsepersonell fratas retten til å bruke tvang mot oss "ikke-mennesker"? Eller tror hun at alt helsepersonell kan lære å se på pasienter som mennesker, siden hun ikke sier nei til tvangsinnleggelser og bruk av tvangsmidler? I så fall burde hun ha nevnt skolering i menneskerettigheter.

Virrvarr anskueliggjør godt både tilfeldigheter og "lovmessigheter" som rår innen psykiatrien. Det er så bra at hun anlegger et klasseperspektiv. Det er nok lettere for psykologer (og andre middelklassehjelpere) å se individet når en av deres egne er pasient - i motsetning til oss som (til tider) er underklassemennesker, arbeidere med uspennende jobber og/eller mørk i huden. Jeg har selv ulike erfaringer med å bli sett med klassebriller, og er blitt beskrevet som alt fra intellektuelt anlagt til en person med et dårlig språk.

2 kommentarer:

  1. I mine øjne er det simpelthen helt aldeles uforeneligt, at se et andet menneske som menneske og samtidigt udøve tvang overfor dette menneske. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, at kombinere de to ting.

    Jeg var i går for første gang overhovedet vidne til en tvangsmedicinering, der dog forløb stille og roligt, "frivilligt", hvis man kan sige sådan, da jeg forinden havde gjort, hvad jeg kunne, for at formidle, at modstand bare ville gøre ondt langt, langt værre. Det, der ved hele proceduren nærmest fik mig til at gå ud af mit gode skind, var netop den venlighed personalet udviste under proceduren. Med blid og venlig stemme blev der serveret den ene løgn efter den anden mht. virkninger/bivirkninger af "medicinen" (faktisk gav sygeplejersken til at forstå, at Zyprexa ikke har bivirkninger, undtagen den af "patienten" påtalte vægtøgning, der dog skyldetes alene for stort madindtag og for lidt motion, dvs. er "patientens" egen fejl), og for at gøre det hele komplet til en farce, siger lægen, også med blid og venlig stemme, efter indtagelsen af pillen til "patienten": "Det var godt. Nu skal du se, nu går der ikke lang tid, så vil du forstå, hvad der er galt med dig (vedkommende er stærkt traumatiseret, bl.a. af incest), og vil se lyset." Jeg troede ikke mine egne ører.

    Personligt ville jeg i en sådan situation klart foretrække, at få sandheden at vide: "Ved du hvad, vi orker ikke høre på dig, fordi vi, som selv værende overgribere, ikke gider at høre på folk, der protesterer mod overgreb. Så, nu tager du den her hold-kæft-pille, eller også så bruger vi vold." Det ville da være klar besked, som man kunne forholde sig til, vil jeg synes.

    SvarSlett
  2. Anonym23.7.11

    Det finnes i hvert fall noen psykologer som forstår at medisiner ikke nytter mot traumatiserende opplevelser. De må gjenoppleves under trygge forhold.

    http://lille-vinkel.com/2011/07/06/tromso/

    SvarSlett

Virker ikke lenken(e)? Da vil jeg bli kjempeglad om du har tid til å gi meg beskjed via kontaktskjemaet i bloggens sidefelt.

- LAGE LENKE: <a href="url-adresse">Lenkens navn</a>

- BRUK NAVN, ditt virkelige eller et fiktivt. Velg Navn/nettadresse (ikke Anonym), og skriv inn navnet. Nettadresse er ikke nødvendig.
- Logger du inn med Google-konto, kan du få kommentarer tilsendt på e-post.
- Kommentarer som ikke holder seg til saken eller er personangrep eller trakassering, kan bli slettet.

Motta nye innlegg på e-post