4.11.10

Bilde av terapeuten

Det er påfallende at ingen medier har tatt opp situasjonen til en arrestert psykologs klienter og tidligere klienter. Hvordan har de det nå? undrer jeg.

Ut fra egne erfaringer som psykologklient tenker jeg blant annet på dem som kan ha opplevd at de fikk god hjelp av denne psykologen. Jeg er redd for at det som ble bygd opp, kan rives ned. Opplevelsen de har båret med seg av terapeuten, må de revurdere nå. For seksuelt misbrukte klienter kan situasjonen bli ekstremt vanskelig.

Jeg har aldri vært borti en terapeut med et slikt janusansikt, men jeg har en gang fått ødelagt et tidligere godt bilde av en terapeut. Den første psykologen jeg gikk hos, snakket riktignok om eget seksualliv, men den gangen trodde jeg han hadde lov til det, for på folkemunne het det at psykologer var veldig opptatt av sex. Stort sett opplevde jeg terapien som bra mens jeg gikk der, og også i tiden like etterpå, selv om jeg etter hvert erfarte at det ikke stemte at jeg aldri ville bli svært deprimert igjen, slik terapeuten hadde sagt.

Noen år etter terapiens slutt ringte jeg ham. Jeg gratulerte med avlagt doktorgrad og spurte om han hadde en ny terapeut å anbefale meg. Han spurte hvordan jeg hadde det, og da jeg fortalte at jeg lenge hadde hatt det dårlig. ble han fryktelig provosert. Jeg fikk til svar at siden jeg hadde hatt godt utbytte av terapien hans, så måtte det skyldes latskap at jeg nå var deprimert. "Det ble ikke jobbet nok med mine barndomstraumer i terapien hos deg", innvendte jeg. "For noe tull", svarte psykologen, "dine problemer har ingen ting med dine barndomstraumer å gjøre". "Nei, vet du hva!" sa jeg, "jeg fikk virkelig et annet inntrykk mens jeg gikk i terapien din". "Barndomstraumer forårsaker ikke psykiske lidelser", sa min tidligere terapeut, "jeg ble slått som barn, og har ikke tatt skade av det". Jeg brølte inn i røret, og la på.

Diskrepansen mellom min tidligere opplevelse av ham og hans eget utsagn gjorde at jeg måtte gi opp det overveiende gode bildet jeg hadde av terapeuten. Jeg tror jeg helst skulle vært denne samtalen foruten, og heller fortsatt å beholde min egen opplevelse av terapien og terapeuten.

1 kommentar:

  1. Jeg havde det lidt på samme måde med min terapeut, hver gang snakken kom på den dér påståede genetiske prædisposition, som hun ikke var sådan helt med på, at give slip på. Da det først gik helt op for mig, hvad det egentligt indebar, følte jeg mig ufatteligt snydt (og havde faktisk en ret voldsom reaktion på det, og kan godt forstå, hvorfor de fleste terapeuter mener, en kombination af terapi med "medicin" må være idealet: en god dosis Zyprexa, og jeg havde formodentligt ikke lagt mærke til så meget, endsige kunnet reagere på det). Godt nok havde hun jo givet tydeligt udtryk for, at mine problemer var en meget forståelig reaktion på hvad jeg havde oplevet under opvæksten, og dermed givet mig den anerkendelse af min lidelse, jeg havde behov for, for at kunne komme videre. Men på samme tid blev anerkendelsen også trukket tilbage igen, for, jeg havde jo måske ikke fået helt så grelle problemer, hvis det ikke havde været for nogle gener, der gjorde mig specielt sårbar, svag. Som at få et kram og samtidigt blive dolket i ryggen. Jeg tygger stadigt i dag på den. Og jeg tænker, hold op, hvor kunne hun have været en supergod terapeut for mig, og hvor kunne hun være det for andre, hvis hun bare kunne droppe det hér søgen efter og udpegen af fejl hos sit klientel helt.

    SvarSlett

Virker ikke lenken(e)? Da vil jeg bli kjempeglad om du har tid til å gi meg beskjed via kontaktskjemaet i bloggens sidefelt.

- LAGE LENKE: <a href="url-adresse">Lenkens navn</a>

- BRUK NAVN, ditt virkelige eller et fiktivt. Velg Navn/nettadresse (ikke Anonym), og skriv inn navnet. Nettadresse er ikke nødvendig.
- Logger du inn med Google-konto, kan du få kommentarer tilsendt på e-post.
- Kommentarer som ikke holder seg til saken eller er personangrep eller trakassering, kan bli slettet.

Motta nye innlegg på e-post