3.2.10

Hva er galskap?

Toril Borch Terkelsen disputerer med avhandlingen Håndtering av engler og UFOer i en psykiatrisk avdeling: En etnografisk studie av hvordan psykotiske uttrykk forstås og kontrolleres ved Universitetet i Agder på mandag. Forskningen hennes ser spennende ut. Les om doktorgradsarbeidet her.

I fjor leste jeg en artikkel av henne i Tidsskrift for psykisk helsearbeid. Der sier hun at sykepleiediagnoser ikke egner seg i psykisk helsearbeid, fordi de ikke forholder seg til at mennesker forandrer seg:

Klassifikasjonene slås fast som uforanderlige fakta, de problematiseres ikke ... Det innbys ikke til dialog eller utforskning av ulike perspektiver ... men til en monologisk "håndtering" av pasientens symptomer. Pasienten er i stor grad klassifisert, diagnostisert og derved utestengt fra en dialog om sitt eget liv.

Terkelsen forteller om en pasient som i journalen ble karakterisert som "sosialt og emosjonelt" tilbaketrukket, med en "dominans av negative symptomer". Han satt ofte stille og tilbaketrukket og svarte med enstavelsesord. Men sammen med yndlingssykepleieren sin kunne han være helt annerledes, spesielt når han var ute av avdelingen på tur sammen med denne sykepleieren. Det var vanlig at kommunikasjonen mellom pleiere og pasienter forandret seg når de dro på turer. Personalet uttrykte at pasientene var mer "normale" og mindre "syke" når de var på tur.

Hun skriver om en annen pasient som på slutten av sykehusoppholdet framsto som "bedre". Dette kunne imidlertid ikke komme av de antipsykotiske medikamentene, for det viste seg at dem hadde han kastet i toalettet. Terkelsen forsto etter hvert at hans spesielle, psykotiske opplevelser (alle pasientene hun drev feltarbeid på, hadde fått diagnosen schizofreni) ikke hadde blitt borte, men at han på sykehuset hadde lært seg å holde dem for seg selv. Forskeren sier:

Det er ... tankevekkende at pasienter som innlegges for en behandling der samtaler er en del av terapien, opplever at de ikke kan snakke om visse ting ...

Oppdatering: Forskning.no skriver om Terkelsens forskning.

Share/Bookmark

10 kommentarer:

  1. Det er tankevekkende at ikke flere sykepleiere bruker mye mer tidog ressurser på å tale legestanden og psykologstandens psykiatriske behandlingsregime og tvangsvirksomhet midt imot! Ser de ikke den elendigheten som pasientene påføres? I stedet for, eller i allefall i tillegg til, å analysere opp og ned - så må man tale psykiatriens behandlingsformer og tvangsvirksomhet midt i mot! Såklart er det masse man som pasient ikke forteller i psykiatrien, jo mer man forteller, jo mer elendighet påføres man! Psykiatrien misforstod iallefall fullstendig så utrolig masse av det jeg sa! Helt utrolig at ikke flere sykepleiere som ser pasientene i det daglige ikke gjennomskuer psykiatriens faglige luftslott - og taler legene og psykologene midt i mot - og ber dem stanse tvang og annen psykiatrisk virksomhet!

    SvarSlett
  2. Anonym4.2.10

    Ja. Min første lærestreg var; at jeg skulle holde min kæft om hvordan jeg virkelig havde det.

    For psykologer/psykiatere/plejere kunne ikke rumme mine følelser og ville derfor hellere medicinere "min lidelse" væk eller bruge min midlertidige følelsesmæssige desperation i diagnosesammenhæng.

    "Alt hvad du siger - kan og vil blive brugt imod dig!"

    Men da jeg opdagede DET, var det for sent...

    Ofelia

    SvarSlett
  3. To ting falder mig ind: Mener, det var Sartre, der sagde: "Tal normalt til en galning, og du vil få et normalt svar." Og: Hvad er forskellen mellem en mystiker og en "skizofren" person? Mystikeren ved, hvem h*n ikke kan snakke med.

    Hvad der er "tankevækkende" (faktisk giver det mig myrekryb, hver gang igen) for mig her, er at det i vores angiveligt ih og åh så oplyste samfund anno 2010 med så stor overraskelse registreres, at galninger også er mennesker, at man faktisk kan tale med dem, og ikke bare om dem, at det måske af og til (nu skal vi jo ikke overdrive det, men altså af og til i hvert fald) ville være på sin plads, at lade dem selv komme til orde, hvad deres egne erfaringer angår, at det kan give stof til en hel disputans. Grotesk, og dybt tragisk, et eller andet sted hen. Men, taget hele situationen på området i betragtning, må man vel bare være taknemmeligt for, at der overhovedet findes enkelte, som Toril Borch Terkelsen, der, i hvert fald i moderat omfang, tør at udtale nogle sandheder offentligt.

    SvarSlett
  4. Marian: Ja, *sukk*

    SvarSlett
  5. Det er nok vanskelig å bryte ut på grunn av den hierarkiske maktstrukturen som finnes. Alle må under-ordne seg dem på trinnet over,men kan til gjengjeld over-ordne seg dem på neste trinn.

    Hierarkiske maktstrukturer med vanntette skott mellom,mener jeg fortjener betegnelsen fascistiske. Det er slik alle fascistiske samfunn fungerer.

    Det finnes selvsagt mange flotte mennesker innenfor systemet med de beste intensjoner,men selve systemet er det grunn til å stille spørsmål ved. Det har lett for å dehumanisere mennesker.

    SvarSlett
  6. Klikk på lenken jeg har lagt inn nederst i innlegget. Ansatte i forskning.no røper fordommer til gagns gjennom billedbruk i et intervju med Terkelsen.

    SvarSlett
  7. Anonym14.2.10

    Jeg har stadig ikke lært at holde min kæft. Desværre afføder det endnu prompte reaktioner. Til gengæld gik det op for mig i dag, at jeg egentlig ikke ønsker en normal tilværelse igen.

    Jeg har ikke lyst til at ofre mig selv - til fordel for systemets ønske om, hvordan jeg skal "udvikle" mig. Jeg har det bedst alene - og det vil jeg egentlig helst blive ved med. Der er ikke længere noget, der trækker mig til socialisering. For "FOLK" respekterer ikke mine grænser - men spiller STADIG PÅ "spillet/magtstrukturerne" - som jeg har MELDT MIG UD AF...

    De har så skide travlt med mobiler og smalltalk. Så min eneste løsning er at holde mig væk. Så meget som muligt.

    Min PTSD er blevet værre igen - efter et "hjælper-overgreb" i sidste uge. Hun var strid og (over)repræsenterede "det alternative miljø" som har skabt så meget smerte i mit liv..

    Jeg har rystet indvendigt og udvendigt siden - i 4 dage. (Det gjorde jeg også en dag, en mand kom og gav mig "jesus-energier" uden at spørge mig først! Jeg blev så skide vred og rystede helt vildt...Det føltes som et forfærdeligt overgreb..)

    Men jeg har det godt, når jeg er alene, hvorfor skulle jeg så tage medicin, for at holde overfladiskheden og bagtalelsen ud? Når jeg kan forebygge ved at holde mig hjemme. HVORFOR skal jeg normaliseres til en tilstand, der IKKE er normal.

    Jeg har svært ved at styre mine verbale impulser. Men det er ikke korporligt - kun verbalt og skriftligt... ;)

    Det er faktisk en GOD følelse. Jeg behøver ikke mere være noget for andre end mig selv. Det giver mig fred, at jeg ikke længere ønsker mig andet end fred, ro og ensomhed i fremtiden.

    MEN det må man ikke: Man må ikke vælge "FOLK" fra - lige meget hvor intetsigende og overfladiske - de er. De bliver noget så forbandet sure og vil med Vold og Magt tvinge een til at være social aka normal - hvad er der egentlig galt med DEM ????

    ;-)

    Ofelia (med et blink i øjet - ikke af stål - men helt naturligt)

    SvarSlett
  8. Anonym14.2.10

    Min kvalme blev rigtig stor - da min "frivillige hjælper", til min udtalelse om at min brors død havde knækket mig fuldstændigt var;

    "Så du skulle helt ned og bide i gulvet, hva'?"

    Da opdagede jeg hvilken syg tankegang - de har - de der alternativ disciple. Som om min bror var død for at jeg skulle straffes eller at jeg skulle lære noget.

    Hun lød som om, hun frydede sig i sit stille sind. Hvilket siger mere om hende - end om mig.

    ...Og hun skubbede mig til erkendelsen af andre mennesker kan rende mig et vist sted. De kører egne hensynsløse dagsordener med helliggørelse af deres motiver, samtidig med at de skader mere end de gavner. OG derefter giver ofrene for deres indsats - skylden for DERES EGET LORT !

    Der er sgu' ikke meget at kommme efter i vores verden, og hvis man ikke tilslutter sig det fælles selvbedrag - så skal man fand'me osse straffes af fællesskabet - for ikke at holde deres illusion i live.

    Ofelia

    (der også får kvalme af gudstjenesten i radioen, min allergi overfor det religiøse er 100%)

    SvarSlett
  9. Ofelia Jeg tror vi har en del felles i vår erfaringsbakgrunn. Etter min mening er dette en nyttig leveregel: Jo finere ord mennesker bruker, jo mer har de å skjule,og jo mer skeptisk er det grunn til å være. "De fine ord" er maktmenneskenes våpen.

    SvarSlett
  10. Anonym1.5.10

    Janolaf: Mange ansatte i psykiatrien er ufaglært arbeidskraft. Mange av disse har arbeidet så lenge som ufaglærte at de anser seg selv som utlærte, som kan, vet "alt" for å stille diagnoser. Muligens er det riktig. Men det at så mange innen psykiatrien er ufaglærte bidrar kanskje til at så få ansatte taler psykiatrien midt imot? De vil vel selv da bli klassifiserte som psykiatriske kasus, og uten fagutdannelse stiller de jo særdeles svakt overfor Goliat. Kjenner selv en slik en som er ufaglært, men som har jobbet så lenge innen psykiatriene at vedkommende opptrer som diagnostisør både her og der. Kan ikke si annet enn at det er skremmende. Men kanskje engster jeg meg for å bli "avslørt" av en amatør, som mangler tradisjonell helsefaglig utdannelse?

    SvarSlett

Virker ikke lenken(e)? Da vil jeg bli kjempeglad om du har tid til å gi meg beskjed via kontaktskjemaet i bloggens sidefelt.

- LAGE LENKE: <a href="url-adresse">Lenkens navn</a>

- BRUK NAVN, ditt virkelige eller et fiktivt. Velg Navn/nettadresse (ikke Anonym), og skriv inn navnet. Nettadresse er ikke nødvendig.
- Logger du inn med Google-konto, kan du få kommentarer tilsendt på e-post.
- Kommentarer som ikke holder seg til saken eller er personangrep eller trakassering, kan bli slettet.

Motta nye innlegg på e-post