13.2.10

- Han lever greit med sin radiosender

Jeg skrev for kort tid siden om Toril Borch Terkelsen, som er fersk doktor. Her fant jeg en artikkel i fulltekst som hun har skrevet, om pasienten Jon som mener han har en radiosender i kroppen, som legen har satt inn. Etter at Jon har vært tvangsinnlagt i et halvt år, blir han utskrevet - selv om radiosenderen er intakt. En lege sier: "Han lever jo greit med sin radiosender og plager ingen." Men under innleggelsen ble Jon medisinert og fikk svære bivirkninger, som de ansatte først reagerte på etter at det hadde gått lang tid.

Det som skremte meg mest i artikkelen, var at man ikke tok hensyn underveis til Jons protester mot medisineringen, og at terapeutene hadde en sånn negativ holdning til kontrollkommisjonen, som faktisk skal ivareta pasientens interesser, og kan benytte seg av illegitime knep for å påvirke den.

Det mest spennende er det Terkelsen skriver på slutten om å åpne for mangfoldige perspektiver på uvanlige opplevelser.

Oppdatering: Jeg har begynt å lese Terkelsens doktoravhandling - som er svært spennende og som jeg vil anbefale til andre. Vi trenger alternativer til den medisinske/psykiatriske diskursen.

Share/Bookmark

2 kommentarer:

  1. Hvis man som terapeut skal stå til regnskab for ens behandling, og dette så ikke kan tåle, at klienten er tilstede, så bør man se sig om efter et andet job.

    Der er jo mange blandt dem, der selv har oplevet "psykoser", der er nået frem til at se deres oplevelser i det perspektiv, Terkelsen er inde på sidst i artiklen. - Meget fin artikel for resten! - "Vrangforestillinger" har jo som regel også altid noget arketypisk over sig, og altså absolut et symbolindhold, der kan forstås ud fra et kulturelt perspektiv.

    Et problem, som Terkelsen ikke er inde på (såvidt jeg har set ved min hurtiglæsning) er, at Jon, når han åbent tilkendegiver, at have en radiosender i kroppen, der kontrollerer ham, derved gør opmærksom på den kontrol, vores samfund udøver på sine medlemmer. At denne kontrol fungerer, er imidlertid afhængigt af, at de kontrollerede ikke opdager kontrollen. Så, det er klart, at alle er glade og fornøjede, med eller uden "sygdomsindsigt", i det øjeblik, hvor Jon tier stille om senderen.

    SvarSlett
  2. Anonym14.2.10

    Jo, men hvis folk dagligt pegede fingre, "ad ham der går med senderen" - så kan det jo godt være at det ville være blevet lidt svært for ham, at holde kæft om den?

    Er det ikke sådan vi mennesker fungerer. Hvis det vi ikke selv har fokus på - hele tiden bliver "udpeget" af andre, så er det svært at lytte til sig selv og finde ro?

    DE ANDRES FOKUS kommer til at fylde meget mere end det egentlig berettiger til! Og er det ikke DET behandler-systemet gør?

    Ofelia

    SvarSlett

Virker ikke lenken(e)? Da vil jeg bli kjempeglad om du har tid til å gi meg beskjed via kontaktskjemaet i bloggens sidefelt.

- LAGE LENKE: <a href="url-adresse">Lenkens navn</a>

- BRUK NAVN, ditt virkelige eller et fiktivt. Velg Navn/nettadresse (ikke Anonym), og skriv inn navnet. Nettadresse er ikke nødvendig.
- Logger du inn med Google-konto, kan du få kommentarer tilsendt på e-post.
- Kommentarer som ikke holder seg til saken eller er personangrep eller trakassering, kan bli slettet.

Motta nye innlegg på e-post