16.12.09

Kunde i helsevesenet

I dag hadde jeg time på sykehuset. Etter undersøkelsen satt overlegen og pratet med meg. Lenge. Hun var bekymret over at jeg helsemessig står på stedet hvil.

Psykisk, fordi jeg ikke mer tør å bare prøve enda en psykolog, etter å ha blitt traumatisert i terapi. Jeg tør ikke å risikere å bli enda verre én gang til. Jeg tør ikke å oppsøke et apparat som kanskje gir meg en diagnose jeg ikke kan leve med.

Fysisk - og det var grunnen til at jeg var hos legen i dag - fordi jeg ikke tør å la noen gjøre ting med kroppen min, som jeg selv ikke har kontroll over, og som dessuten - i aller verste fall, om jeg er blant de uheldige - kan gi en livsvarig bivirkning med store konsekvenser. Uten denne behandlingen har man imidlertid økt risiko for å få en svært alvorlig sykdom, som man kan dø av.

Det var snilt av henne å bruke så mye tid, og uten at jeg engang hadde invitert til det.

Da jeg kom hjem, ringte jeg "verdens verste" psykolog, som jeg gikk hos i fire år, for å spørre ham om noe som ikke hadde med terapien hos ham å gjøre. Det ble til en litt lengre samtale, og han sa at i dag ville han ikke gitt meg diagnosen han sendte meg i posten for en del år siden, og som gjorde så uutholdelig vondt. Han ville vurdere om han skulle fjerne den nå i ettertid.

Jeg sa til ham at jeg fikk psykologfobi av terapien hans, men at det hadde hjulpet meg litt å utveksle meninger med fagfolk på nettet/gjennom blogging. Da opplever jeg at jeg behandles mye bedre, sa jeg, for de presser meg ikke inn i en trang klientrolle de jeg "treffer" på nettet. Dette blir to forskjellige ting, sa han, for i klientrollen er det ingen jevnbyrdighet.

Men hva med likeverdigheten som understrekes i offentlige dokumenter? Brukermedvirkningen, som det for psykisk helseverns vedkommende har vært enormt mye fokus på i skrift og tale(r) de siste 10-15 år? Den som har lest litt rolleteori, vet også at roller ikke må være statiske, men kan endres.

Jeg verken kan forstå eller godta at klient-/pasientrollen være en undertrykt posisjon. Avmakt har da aldri vært bra for helsa!

4 kommentarer:

  1. Min umiddelbare reaktion er, at jeg undrer, hvordan nogen kan være så ud over alle grænser arrogant og tro, at h*n er til hjælp for nogen som helst, når h*n hverken er i stand eller det mindste villig til at se den, der søger hjælp med psykiske problemer, som et ligeværdigt menneske. Endnu mere rystende, synes jeg, er at psykologen du citerer her, åbenbart ikke engang ejer så megen selv-/bevidsthed, at han er klar over, hvad det er, han siger. "...if a blind person leads another, both will fall into the same pit." Èn af de alt for mange "eksperter", der burde se sig om efter et job, der i hvert fald ikke lader ham få mere indflydelse på andres liv, end kasseassistenten i supermarkedet har. Dér ville han måske kunne gøre nytte. Som terapeut er han, efter min mening, og med den holdning til sagen, han giver klart udtryk for, at han har, til direkte fare for alle sine klienter.

    Min mere "middelbare" reaktion: nej, afmagt har aldrig været og er ikke godt for helbredet. Men det drejer sig jo heller ikke om at helbrede. Det drejer sig om at opdrage, "forme" (ehem...), om at gøre de utilpassede veltilpasset, om at lukke munden på dem, der har nogle ubekvemme sandheder at fortælle. Det er, hvad jeg ser altid har været, og den dag i dag, på trods af al snakken om "brugerindflydelse/-medvirkning", er det vigtigste mål med alle former for mainstreambehandling på området. Og dette mål kan kun opnås i det omfang, som behandleren har magt over klienten.

    SvarSlett
  2. ...og selvfølgeligt er min kommentar foroven en reaktion på dette udsagn:

    "Dette blir to forskjellige ting, sa han, for i klientrollen er det ingen jevnbyrdighet."

    SvarSlett
  3. Marian: Slik jeg har forstått det, er jevnbyrdighet og likeverdighet ikke helt identiske begreper. Eksemplevis er (dvs. bør være) en mor og et lite barn likeverdige, men ikke jevnbyrdige. I en terapirelasjon bør man også være like verdige, men ikke jevnbyrdige, har jeg hørt (terapeutens og klientens roller er ikke de samme,terapeuten åpner seg ikke bl.a.).

    Men uansett så forstår jeg ikke hvorfor jeg må på internett for å bli helt vanlig respektert av noen som jobber som terapeut. Jeg forstår ikke hvorfor ikke mine meninger har betydning når jeg en time i uka er (dvs. var) klient.

    SvarSlett
  4. Sigrun: du skriver: "terapeuten åpner sig ikke". Det er faktisk netop her, jeg ser at problemet ligger. Ikke at jeg som klient ønsker, at skulle lægge øre til hele min terapeuts livshistorie. Det er jo ligesom ikke det, jeg betaler for... Men jeg mener, at den ideelle terapeut møder klienten med 100% åbent sind, uden nogen som helst fordomme, også, og det synes jeg er afgørende, uden den fordom, at h*n, terapeuten, "eksperten", ved mere om klienten, end klienten selv. Og at denne fordom dominerer hele systemet, manifesterer sig jo igennem diagnosticeringen af mennesker med psykiske problemer meget konkret.

    Jeg har ingen problemer med, at en uddannet mekaniker ved mere om min bil, end jeg gør. Heller ikke med, at en uddannet neurolog ved mere om min hjerne, end jeg. Men jeg har et kæmpeproblem med folk, uanset hvor megen uddannelse, der mener, de ved mere om min eksistens, end jeg gør. Jeg er her helt på linie med dem, der siger, at vi er eksperterne i vores egen lidelse, ikke de professionelle. Dermed kan de professionelle allerhøjst være jævnbyrdige med os. I det omfang, som de selv "har været dér" (gennemlevet liv kan aldrig erstattes af at læse kloge bøger og observere udefra). Har de ikke selv "været dér", når de os ikke til sokkeholderne, og bør have den ydmyghed, at se dette faktum i øjnene. At de ikke har den ydmyghed, er den måde systemet "fungerer" på - og psykologens af dig citerede udtalelse (jeg går ud fra, at han ikke mente, at, om nogen, det er klienten, der er eksperten...) - et tydeligt bevis på.

    SvarSlett

Virker ikke lenken(e)? Da vil jeg bli kjempeglad om du har tid til å gi meg beskjed via kontaktskjemaet i bloggens sidefelt.

- LAGE LENKE: <a href="url-adresse">Lenkens navn</a>

- BRUK NAVN, ditt virkelige eller et fiktivt. Velg Navn/nettadresse (ikke Anonym), og skriv inn navnet. Nettadresse er ikke nødvendig.
- Logger du inn med Google-konto, kan du få kommentarer tilsendt på e-post.
- Kommentarer som ikke holder seg til saken eller er personangrep eller trakassering, kan bli slettet.

Motta nye innlegg på e-post