22.5.09

RSMH støtter Anna Odell

RSMH, Riksförbundet för Social och Mental Hälsa, som er den svenske søsterorganisasjonen til Mental Helse, støtter Anna Odell. I en pressemelding skriver de blant annet:

Bara det faktum att Odell utsattes för samma behandling år 2009 som år 1995, med polistransport i handfängsel - som om hon vore kriminell - och bältesläggning på psykakuten på S:t Görans sjukhus, visar att det inte hänt mycket under de här femton åren.

Se også:
Anna Odell
Falsk galskap

4 kommentarer:

  1. Det kan jeg skrive under på, at det ikke har skjedd noen nevneverdige endringer i psykiatrien i løpet av de siste femten årene. Psykiatrien har sikkert endret seg masse fra 1945 til 1995. Men psykiatrien har ikke endret seg en eneste millimeter fra 1993 til 2008. Det er iallefall min erfaring. Er det noen som har andre erfaringer?

    SvarSlett
  2. Jeg synes ikke engang, psykiatrien har ændret sig siden den blev opfundet for ca. 250 år siden. I mine øjne er det hip som hap, om man tvinger folk i en tvangstrøje af stof, eller i en af kemi respektive elektricitet. Fundamentet, psykiatrien er bygget på, de tre F med Don Weitz: fear, fraud, force, står i dag uforandret.

    Det eneste, der er sket i al den tid, er at man er blevet bedre til at pakke de her tre F ind i smukke, pseudo-videnskabelige bortforklaringer og sælge dem til folk som "hjælp". Og at man derigennem faktisk har formået, at også lukke munden på folk. Førhen kunne de i det mindste stadigt skrige i protest mod mishandlingen.

    SvarSlett
  3. Marian. Du sitter inne med store kunnskaper--både praktiske og teoretiske,når det gjelder psykiatrien. Tar du en utfordring? Tenk deg at du har tilgang til de ressursene du har bruk for,og skal bygge opp en psykiatrisk institusjon. Hvordan skal den være?

    SvarSlett
  4. Jorunn Lauvstad: Tak! Ja, jeg har vist gjort mine lektier. Det var en ikke ubetydelig del af min recovery. Selv om det også af og til gav bagslag at se sig konfronteret med så megen ignorance og delvis endda kynisme, som man møder dem i psykiatrien...

    Angående dit spørgsmål: Meget kort sagt ville jeg simpelthen etablere krisecentre à la Soteria, eller Freedom Center, eller Full Spectrum Center (desværre ikke kørende lige p.t.), et ved hvert gadehjørne, så at sige, hvor der - selvfølgeligt! - ikke fandtes hverken tvang eller diagnosticering eller nogen af alle de andre psykiatriske afskyeligheder (såsom journaler, f.eks.).

    Så, i princippet ville det slet ikke være psykiatriske institutioner, men mere sociale, medmenneskelige. Og egentligt heller ikke institutioner, men tilbud.

    Alt i alt ser jeg dog også det kun som en nødløsning, "symptombehandling" mht. hvad jeg ser som den egentlige årsag til (menneskelig) mistrivsel. Om end en meget mere ønskværdig nødløsning end psykiatrien, da den, i modsætning til psykiatrien, er bevidst- og frigørende.

    Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at se på psykiatrien som et fra samfundet, fra vores civilisation, isoleret fænomen, og jeg tror ikke, at behandlingen af mennesker i krise kan ændres grundlæggende medmindre samfundet som sådan, dets normer og værdier, ændrer sig grundlæggende. Det er jo ikke nogen tilfældighed, at "the rise and fall" af Quakernes Moral Treatment sammenfalder med ændringer i samfundet generelt, hen til respektive væk fra medmenneskeligheden.

    SvarSlett

Virker ikke lenken(e)? Da vil jeg bli kjempeglad om du har tid til å gi meg beskjed via kontaktskjemaet i bloggens sidefelt.

- LAGE LENKE: <a href="url-adresse">Lenkens navn</a>

- BRUK NAVN, ditt virkelige eller et fiktivt. Velg Navn/nettadresse (ikke Anonym), og skriv inn navnet. Nettadresse er ikke nødvendig.
- Logger du inn med Google-konto, kan du få kommentarer tilsendt på e-post.
- Kommentarer som ikke holder seg til saken eller er personangrep eller trakassering, kan bli slettet.

Motta nye innlegg på e-post