17.3.09

Støyfullt hjem: Helsefarlig og menneskerettsstridig

Eieren av en bar i Barcelona er dømt til fem og et halvt års fengsel for å ha "torturert" naboene med høy musikk, skriver VG.

Kanskje de like godt kunne ha skrevet torturert uten hermetegn? Det er ikke uten grunn at støy også brukes som tortur. Men som Folkehelseinstituttet skriver i rapporten Anbefalte faglige normer for inneklima: Støy bagatelliseres av dem som selv ikke er plaget.

Dette vet jeg mye om. Jeg er støyfølsom grunnet traumer, og i forbindelse med en årelang støysak ble jeg herset verre enn verst med av kommunalt ansatte. De trodde meg ikke da jeg fortalte om støy. Det gikk sju måneder før jeg fikk det første svaret på henvendelsene mine.

Selv om jeg aldri har vært tvangsinnlagt i psykiatrien, aldri har vært såkalt alvorlig sinnslidende, og ikke hadde noen kontakt med psykiatrien, ble jeg truet med tvang av en kommunal lege som ikke kjente meg. Han påsto uten videre at dette bare var noe jeg selv "opplevde". Hadde jeg ikke fått støyrapporten i hende noen få dager før, slik at jeg kunne objektivt dokumentere høy støy for ham - ja, så hadde jeg vel blitt utsatt for frihetsberøvelse, da. I det godes navn. I kommunens øyne manglet jeg nemlig troverdighet fordi jeg slet psykisk.

I Folkehelseinstituttets rapport Støy og søvnforstyrrelser leser man:

En fullstendig tilvenning til støy om natten forekommer ikke. Med hensyn til oppvåkninger skjer trolig en viss tilvenning, men i mindre grad med hensyn til subjektiv søvnkvalitet, søvnstadiumendringer og andre akutte fysiologiske responser. Søvnmangel er en belastning for organismen og kan bidra til utvikling og forverring av sykdomstilstander.

Jeg hadde, og har, en somatisk lidelse som kan forverres av stress, i tillegg til en posttraumatisk lidelse. Selv om jeg fortalte om alt dette, ble det likevel ikke gjort noe fra det kommunale miljørettede helsevernet.

Her i landet tror man at vi ikke trenger menneskerettigheter. Og det er synd for dem som plages av støy, siden vedvarende støy i bolig faktisk er krenkelse av privatlivets fred, og dermed et menneskerettighetsbrudd. Det var i 2004 at menneskerettighetsdomstolen i Strasbourg fastslo dette, etter at en lærer i Valencia hadde blitt frarøvet nattesøvnen av larmende diskostøy.

Du må gjerne legge igjen en kommentar om støy eller om egne erfaringer, men fordi støysaken "min" ble så smertefull for meg, orker jeg ikke å svare på spørsmål om den.

3 kommentarer:

  1. Kjenner godt til at saker blir "for mye" av egen erfaring. Bare en liten kommentar på at du som vanlig treffer spikeren på hodet, og tar opp viktige saker. Takk for det.

    SvarSlett
  2. Lige siden barndommen har støj kunnet "drive mig til vanvid". Ikke bare akustisk støj, men også den visuelle af slagsen: store, hurtige armbevægelser, grelt lys, grelle farver, og ting som klippetekniken i f.eks. "24" (hurtige sceneskift, double screen-teknik). Og både den slags, som de fleste med lidt fantasi måske kan følge mig i, men også den, som man nok skal kende min baggrund til, for at kunne forstå, og der omfatter helt bestemte sanseindtryk.

    Det eskalerede selvfølgeligt hver gang, jeg gennemgik en krise. Og nogenlunde udholdeligt blev tilværelsen kun med høretelefonerne på og volume skruet op på maks... Ha!

    Noget, jeg oplevede som faktisk ret nedværdigende, selv om det sikkert ikke var ment sådan, og simpelthen skyldtes ubetænksomhed/manglende (sprog-)bevidsthed, var, at det blev kaldt for overfølsomhed. De her fire bogstaver sygeliggjorde ligesom min virkelighedsoplevelse og devaluerede den derved. Jeg var/er lige nøjagtigt så følsom som jeg blev gjort af de erfaringer, jeg har. Ikke mere og ikke mindre. Ikke over. Det er den ene side af sagen.

    Den anden er, at jeg, som så meget andet "unormalt", også anser det at reagere på støj med stress som noget meget naturligt. Ude i naturen (blandt dyr) bruges støj som regel for at advare mod fare. Mens det i vores civilisation forventes, at vi nærmest finder os i hvad som helst mht. støj. Og hvis vi bliver stresset af den, så er det i hvert fald ikke støjens skyld, men ens egen. Overfølsom er man så.

    Efterhånden er der jo lidt fokus på problemet. Af og til hører man om den ene eller anden undersøgelse, der har vist, at børn f.eks. ikke trives så frygteligt godt i institutioner, hvor belysningen hovedsagligen består af neonrør, og der kommer en rapport, som den, du linker til. Stadigt betragtes det dog som unormalt, hvis man har et problem f.eks. med bil-/døre, der smækkes i, microovnens uundgåelige bipperi, eller mobiltelefoner med tastaturlyd (for ikke at nævne ringetoner...). Jeg spørger bare: er det naturlige lyde??? Og: er mennesket en del af naturen, eller et stykke (høj-)teknologi, en robot???

    SvarSlett
  3. Faldt lige over en interessant artikel på boston.com (netudgave af Boston Globe) mht. emnet: "How the city hurts your brain", http://www.boston.com/bostonglobe/ideas/articles/2009/01/04/how_the_city_hurts_your_brain/

    SvarSlett

Virker ikke lenken(e)? Da vil jeg bli kjempeglad om du har tid til å gi meg beskjed via kontaktskjemaet i bloggens sidefelt.

- LAGE LENKE: <a href="url-adresse">Lenkens navn</a>

- BRUK NAVN, ditt virkelige eller et fiktivt. Velg Navn/nettadresse (ikke Anonym), og skriv inn navnet. Nettadresse er ikke nødvendig.
- Logger du inn med Google-konto, kan du få kommentarer tilsendt på e-post.
- Kommentarer som ikke holder seg til saken eller er personangrep eller trakassering, kan bli slettet.

Motta nye innlegg på e-post