12.3.09

Morgendagen

Skal du på jobb i morgen?

Ja, du vet vel hvilken dag det er da?

6 kommentarer:

  1. Uhm.. Den siste dagen i en enorrrmt lang arbeidsuke? Hehe.

    Jeg skjønner at som feminist og overgrepsoffer ser du på konseptet skyld på en annerledes måte enn det jeg gjør. Jeg synes faktisk det er viktig for alle mennesker, ikke bare kvinner, og ikke bare dem som har opplevd overgrep, ut av offerrollen, helst uten å alltid se bakover med fokus på skyldfordeling, selv om skylden i tilfeller med overgrep ligger hos overgriper. Det å fokusere på alt det vonde som har skjedd er ikke alltid bra, for man kan jo ikke gjøre noe for å viske det bort fra livsforløpet. Hvordan kan vi hjelpe mennesker til å fokusere bort fra offerrollen på en konstruktiv måte, og se fremover og oppover mot de muligheter som finnes i dem selv og i livet, uansett hvordan fortiden har fortonet seg?

    SvarSlett
  2. Opps, der ble det visst litt sent.. Et par setninger ned er det en som er helt nonsensical, men forhåpentligvis skjønner du hva jeg mener!

    Og god fredag, kryss fingra og kast salt over skulderen..

    SvarSlett
  3. Psykolade: Jeg ser ikke på det å være offer som en rolle, jeg. Jeg ser på det som et begrep komplementært til overgreiper, og synes det er nyttig for å anskueliggjøre overgrepsproblematikken.

    En evt offerrolle for meg ville være å underkaste seg autoriteters, fagfolks, definisjoner av hva som er viktig for meg.

    Tankegangen om å "se framover" og ikke bearbeide traumer, kjenner jeg godt igjen fra psykologer jeg har gått hos. Det er det som har ødelagt så mye for meg, i tillegg til altså det opprinnelige problemet.

    SvarSlett
  4. Jeg flyr med et fly som har avgang kl 13.00. Med litt uflaks får vi en marginal forsinkelse og tar av akkurat 13.13

    SvarSlett
  5. God reise til Fredik Mellem. Tror ikke du er den overtroiske typen akkurat!

    SvarSlett
  6. Psykolade: Jeg tænker det er meget nemt, at sige "Åh hold nu op, nu må du sq da se, at komme videre med dit liv!" Det er, desværre, jo en udbred tilgang både hos mange psykologer og i samfundet generelt. Fordi ingen tør at se misbruget i øjnene.

    Men uanset hvor meget man prøver, så kommer man altså ikke stort videre med sit liv, før man har bearbejdet sin fortid, og set den i øjnene. Man kan ikke lægge noget bag sig, som man ikke ved, hvad er. Og med "vide" mener jeg ikke alene på et intellektuelt, kognitivt plan, men noget så afgjort også, og måske endnu vigtigere, på et emotionelt plan. Man kan kun kontrollere, og måske endda gøre til et redskab, noget, man kender. Ind og ud, og på alle niveauer. Noget man ikke eller kun begrænset kender, vil altid have en tendense til at kontrollere én. Og især hvis man ikke har bearbejdet fortiden emotionelt, så vil man igen og igen rende ind i emotionelle problemer (apropos kronificering, og apropos kognitiv adfærdsterapi). Med andre ord: man vil netop være låst fast i en offerrolle.

    Jeg har oplevet netop det, at kunne se mig tilbage og ikke dø af det, som enormt "empowering". Spørgsmålet er, hvad man kommer længst med: mestringsstrategier, der går ud på at gå i en stor bue udenom "triggerne", eller at konfrontere "triggerne", face to face, og afvæbne dem.

    SvarSlett

Virker ikke lenken(e)? Da vil jeg bli kjempeglad om du har tid til å gi meg beskjed via kontaktskjemaet i bloggens sidefelt.

- LAGE LENKE: <a href="url-adresse">Lenkens navn</a>

- BRUK NAVN, ditt virkelige eller et fiktivt. Velg Navn/nettadresse (ikke Anonym), og skriv inn navnet. Nettadresse er ikke nødvendig.
- Logger du inn med Google-konto, kan du få kommentarer tilsendt på e-post.
- Kommentarer som ikke holder seg til saken eller er personangrep eller trakassering, kan bli slettet.

Motta nye innlegg på e-post