14.3.09

En annerledes valgkamp...

Inga Marte Thorkildsen skriver på bloggen sin:

Mitt håp for valgkampen dette året er at SV og andre partier våger å løfte opp det kompromissløse arbeidet for å beskytte redde barn. Om det så skulle koste både stemmer og stortingsrepresentanter…

Ja, la oss håpe det. Det hadde blitt en annerledes valgkamp.

For to år siden skrev Thorkildsen sammen med en AP-representant, Gunn Olsen, en kronikk med tittelen Er krenkelser av barn usynlig for helsevesenet?

På den tiden fikk jeg noen mailer fra en psykiater som hadde lest noe jeg hadde skrevet om overgrep og helsevesen i avisa. Den dagen denne kronikken sto på trykk skrev han:

Hadde lyst å fortelle deg at etter å ha lest dagens kronikk i Dagbladet om helsevesenet (oppfatter det som en sterk kritikk - om ikke fallitterklæring) skrevet av to stortingsreprentanter, Inga Marte Thorkildsen fra SV og Gunn Olsen fra AP, ble jeg interessert og gikk for å kjøpe boken av Anna Luise Kirkengen om hvordan krenkede barn blir syke voksne. Den var utsolgt, men er bestilt. Igjen til deg: fortsett som " vaktbikkje" og stå på med å skrive i dagspressen. Du er sterk med ditt eksempel !

Mvh lege NN. spes. i psykiatri.

Litt skryt der på slutten. Men poenget er at her ser man hvor stor påvirkningskraft kjente politikere kan ha. En psykiater går altså til innkjøp av ei bok om et tema som uansett burde vært svært relevant for ham, etter å ha lest en kronikk i avisa!

Kronikken var ganske sterk å lese, fordi det ikke er ofte at politikere går så pass inn i denne problematikken som de to gjør her.

Samtidig er jeg ikke enig i alt som står der. Forslaget om at psykiatriske institusjoner skal informere barnevernet dersom pasientene har barn, er hårreisende. Det er ikke kriminelt å ha en psykisk lidelse. Og jeg vet heller ikke om de er klar over hvor ille det står til i barnepsykiatrien.

Men altså: En valgkamp om barn som trenger samfunnets beskyttelse, høres veldig bra ut.

Underskriftskampanje: www.­reddesmaa.­no

4 kommentarer:

  1. Jeg har en blognabo her i DK, som har enormt travlt med, at utilpassede børn og unge slet ikke hurtigt nok kan udredes, diagnosticeres og komme i behandling.

    Selv har jeg det sådan, at overgriberne i mine øjne slet ikke hurtigt nok kan blive udredt, diagnosticeret og sat i behandling...

    Når jeg læser abstract'en, du linker til, er der to ting, der slår mig: hvorfor kun fokus på overgreb i børne- og ungdomspsykiatriske sammenhænge? Hvem siger, at det kun er børn og unge, der render ind i emotionelle problemer pga. at have været udsat for overgreb? Og - lidt kontroversielt måske, men alligevel - hvorfor specielt fokus på fysiske overgreb, når det netop er de ikke-fysiske, der er meget sværere at spore, da de ikke lige umiddelbart forårsager blåmærker og andre mere eller mindre synlige skader? Det sidste tænker jeg selvfølgeligt på, fordi jeg selv har været udsat for ret så massive, psykiske overgreb. Mens ingen kunne forstå, hvorfor jeg ikke var en sprudlende glad "jentunge". Jeg havde jo alt, ikk'? Og jeg blev hverken tævet eller seksuelt misbrugt eller forsømt - på et fysisk niveau. Jeg led ikke nød, overhovedet. Eller gjorde jeg??... Jeg synes, begge områder fortjener lige meget fokus. Og altså også i voksenpsykiatrien.

    SvarSlett
  2. Den var god den du skriver om at overgripere burde bli utredet, diagnosetisert og behandlet!

    Jeg er helt enig med deg i at man også må hjelpe voksne. Det er dessverre alt for mange, politikere ikke minst, som tror ting går over av seg selv, uansett hva det måtte være. Når det gjelder denne undersøkelsen av barnepsykiatrien, så er den ekstra ille fordi barna utsettes for vold og skes. overgrep mens de er pasienter, uten at behandlerne oppdager det. Bare 1 % av de voldsutsatte barna ble identifisert av psykiatrien.

    Jeg er også enig i at psykisk mishnadling bør få mer oppmerksomhet. Samtidig er det ikke blåmerkene i seg selv som er det verste, men gjentatt mishandling er også psykisk mishandling. Likedan seks. overgrep. Og psykisk mishandling kan komme i tillegg til de(t) andre. Jeg opplevde alle tre former for mishandling da jeg var barn.

    SvarSlett
  3. PS. Jeg vet ikke/husker ikke om psykiske overgrep var inkludert i "omsorgssvikt" i den undersøkelsen. Det er nemlig en stund siden jeg leste den. Men jeg antar det er lettere å identifisere fysiske overgrep dersom man tør å spørre, fordi man da kan spørre om konkrete handlinger, og det er vanskeligere når det gjelder psykiske overgrep.

    SvarSlett
  4. Overgreb dobbelt op, kunne man vist godt sige, når behandlerne ikke opdager noget (eller ikke vil opdage noget - jeg kan simpelthen ikke begribe så megen blindhed på anden måde, end at tro, at der et eller andet sted hen sker en voldsom fortrængning/fornægtelse hos behandlerne). Ligesom med alle dem, børn og voksne, der får at vide, det er dem, der er syge, i hjernen. Hvilket jo, indirekte men alligevel, ikke er andet, end at sige til dem: "Det er din skyld. Det er dig, der er defekt. (Og derfor har du fortjent, at blive misbrugt/-handlet.)"

    Det djævelske ved psykiske overgreb er jo, at de ikke behøves at komme som tydelig omsorgssvigt heller. Du kan tro, at min mor gjorde sit allerbedste for at fremstå som den perfekte mor, og for at lade vores familie fremstå som den perfekte familie, udadtil. Og det lykkedes hende exceptionelt godt. Så godt, at jeg jo ikke engang selv kunne sige, hvad der egentligt var galt. Selv om jeg godt kunne fornemme, at noget altså var ruskrivende galt. Men hver gang, jeg prøvede, at snakke om det, og måske finde ud af, hvad det var, så fik jeg bare at vide, at det var min fornemmelse, der var heeelt forkert. At noget jo måtte være galt med mig, siden jeg fornemmede ting, der ikke var der.

    Jeg ser mønstret gentage sig i hjælpesystemet (og faktisk i hele vores civilisation som sådan): hvis du har et problem med det (den), så er det fordi der er noget galt med dig. Ikke med systemet (eller civilisationen). - Og så er det, at jeg spørger mig 'Hvad ville der ske, hvis al misbrug/-handling pludseligt blev fuldt ud (an-)erkendt og stoppet?' Vores civilisation ville gå nedenom og hjem. Så, det ser sort ud med at få politikere og "eksperter" til at (an-)erkende misbrug-/handling.

    SvarSlett

Virker ikke lenken(e)? Da vil jeg bli kjempeglad om du har tid til å gi meg beskjed via kontaktskjemaet i bloggens sidefelt.

- LAGE LENKE: <a href="url-adresse">Lenkens navn</a>

- BRUK NAVN, ditt virkelige eller et fiktivt. Velg Navn/nettadresse (ikke Anonym), og skriv inn navnet. Nettadresse er ikke nødvendig.
- Logger du inn med Google-konto, kan du få kommentarer tilsendt på e-post.
- Kommentarer som ikke holder seg til saken eller er personangrep eller trakassering, kan bli slettet.

Motta nye innlegg på e-post